MENIGHEDEN LYS & SALT



⇐ TILBAGE



hvorfor konverterede Ulf Ekman?



Ulf Ekman i knæfald for paven



Paven og Kenneth Copeland i tæt samarbejde





Ulf Ekmans kone, Birgitta Ekman, har valgt Jomfru Maria som sin skytshelgen. Ulf Ekman har udvalgt sig den tidligere pave Johannes Paul II som sin skytsengel. I 2o15 udkom parret med en bog om rejsen fra Livets Ord til den katolske kirke.



Præsteparret Ulf og Birgitta Ekman rystede kristendommen i Sverige da de i 2015 forlod Livets Ord, og konvertere til katolicismen. Det har været turbulente tider med mange stærke følelser i kristendommen. Ulf og Birgitta Ekman mener at de har et godt venskabeligt forhold til de fleste i Livets Ord, selvom denne frikirke klart har erklæret, at den fortsat er evangelisk karismatisk og ikke står bag katolske lærdomme.


Ægteparret støder stadig på kristne, som står spørgende og oprørte over deres omvendelse. Det er årsagen til at de har skrevet en bog som fortæller om den rejse, der tog omkring 15 år, før beslutningen om at konvertere blev taget. Dét der begyndte med nysgerrighed og et forsøg på at bygge broer, blev til sidst til et eksistentielt sandhedsspørgsmål, forklarer de.


Afgørende blev især de år hvor de levede i Jerusalem (2002-2005). Der kom de i tæt kontakt med de historiske kirker og havde tid til at reflektere. Mange rejser i missionsarbejdet for Livets Ord har også bragt dem i kontakt med katolikker i forskellige dele af verden.


Ægteparret Ekmans tro på Jomfru Maria

Det der provokerer det frikirkelige miljø i Sverige, er mest af alt er den katolske kirkes syn på Jesu mor, Maria, og helgener, siger Birgitta Ekman der ikke kun har valgt Jomfru Maria som sin egen skytshelgen - hun har også tilføjet Marias navn til sit eget navn i kirkebogen.

Dette skriver Birgitta Ekman ikke noget om i sin bog, men nævner det tilbagevendende spørgsmål om betydningen af at ​​"ære og prise" Jomfru Maria, pga. Marias samarbejde med Gud. Det "påvirker troen negativt", hvis Maria ikke bliver hædret, siges det.


Birgitta Ekman gør klart, at hun ikke beder til Maria, men til Gud eller Jesus - hvad mange evangeliske kristne misforstår – men Birgitta tilføjer samtidig, at man da godt kan ”spørge” Maria og helgenerne om deres forbøn - som om det ikke også er at bede?

Desuden fortæller hun om flere "åbenbaringssteder", hvor folk har fået syner af Maria, i forskellige dele af verden, som hun og Ulf har besøgt og hvor der ofte sker guddommelige mirakler. Jeg har været lige så forvirret omkring Maria som enhver missionær eller pinseven. Derfor har det været vigtigt at komme til bunds i dette, siger hun.


Ægtefællen Ulf Ekman påstår desuden, at uden Maria forstår vi ikke inkarnationen (at Gud blev menneske) og dermed ikke forsoningen, og i sidste ende heller ikke frelsen. I deres bog findes der også argumenter for, HVORDAN Maria blev gjort syndfri - en lære som slet ikke finder støtte i Bibelen.



Ekman mener at kun Den Katolske Kirke kan rumme sandhedens ”fylde”


I deres bog findes der samtidig en stærk kritik mod protestantismen, herunder vækkelsesbevægelserne og Livets Ord, hvor de også kommer med selvkritik om deres egen rolle i disse bevægelser.

I bogen beskriver Ulf Ekman Den Katolske Kirke, som kirken med stor "K". Han mener at sandhedens "fylde" findes i denne skøgekirke, som han mener har fået overleveret ”trosarven”, som er blevet bevaret ned igennem tiden. Desuden siger han, at ingen anden kirke end den katolske har formået at kunne bestå i dette i 2000 år.


Her glemmer han, at de katolske kirkefædre, som katolikkerne har udpeget som deres kirkefædre, er fyldt med vranglære og aldrig nogensinde har haft nogen som helst form for guddommelig autoritet – og at deres skrifter kun blev bevaret ned gennem tiden, fordi de støttede katolsk lære. Dem der ikke støttede den katolske kirke, fik automatisk deres skrifter ødelagt af den katolske kirke.



Ulf Ekman mener vi har brug for katolske lære


Her forsøger Den Katolske Kirke at bilde os ind, at den sande og autentiske kristendom, der stammer fra Jesu apostle og profeterne, kan spores tilbage til disse kætterske katolske kirkefædre – men det er en løgn! Den der læser Bibelen bliver hurtigt klar over at de katolske kirkefædres lære er fyldt med en surdej af falsk lære som har gennemsyret hele dejen. Derfor må en katolik ikke kun læse Guds Ord!


Vatikanet advarer derfor imod at man læser Bibelen som den er – det kan ”underminere katolikkers forståelse af skriften”. ”Bibelens tekster skal tolkes ud fra kirkens lære”, lyder det fra Vatikanet.


Ja, det kræver sin mand at få disse to (Bibelen og de katolske kirkefædre) til at gå op i en højere enhed, for disse såkaldte kirkefædre har vredet og fordrejet Guds bud og skabt deres egen ”tradition” og ”menneskelære” som i århundrede er blevet tvunget ned over folk med vold og magt. Denne katolske ”overlevering” kan sammenlignes med den jødiske overlevering – den del af overleveringen der satte Skriften ud af kraft – og som blev kaldt for ”menneskelærdomsvejr” af Jesus selv. Det var årsagen til at Jesus dømte dem til Helvede!


Alligevel understreger Ulf Ekman, at det pavelige "lærerembede" er noget, som vækkelsesbevægelserne har brug for, når Bibelen, undervisning, liv, etik og moral ændrer sig teologisk. Men hvorfor nu det? Er Gud ikke den samme, i går, i dag – ja, til evig tid?

Denne forvirrede konvertit, som aldrig fandt ind i frelsen, har i sin søgen fundet løsningen i det katolske læreembedes autoritet. Jeg har brug for sakramenterne, jeg har brug for læreembedet, jeg har brug for Paven, jeg har brug for den tradition, som de forvalter. Jeg har brug for kirken for selv at blive frelst. Så det er dybt personligt, forklarer Ulf.


For os har dette været en opdagelse på flere planer. Af levende katolikker, stærk bibelsk forankret teologi, et rigt gudstjenesteliv, en stærk mission, en social patos og en etisk styrke. Disse ting tilsammen har øvet en stærk tiltrækning på os, forklarer Ulf og Birgitta.

Hvor sørgeligt, at Guds ord ikke var nok for dem!



Ulf Ekmans ubibelske enhedstanke


Længslen efter kirkens enhed går dog endnu længere tilbage i tiden, fortæller Ulf og nævner en oplevelse sidst i 70’erne. Han sad på en fortovsrestaurant sammen med en studiekammerat, da han pludselig begyndte at græde. Jeg fik en pludselig oplevelse af, hvordan Jesus oplever, at hans kirke er splittet. Det var som et lynglimt, at dette ikke behager Gud, og at Jesus sørger over det.


Oplevelsen på fortovsrestauranten er dukket op igen indenfor de seneste ti år, fortæller Ulf. I den proces, som han nu har været igennem, står opdagelsen af ”enheden” centralt i hans liv.


"Protestantismen har ført en dyb og varig adskillelse med sig, som jeg tror, ​​at Herren ønsker at hele," siger Ulf Ekman…. jeg tror, at det ligger Gud meget på sinde, at vi skal forenes. Det var præcis derfor, Jesus døde, siger han.

Hermed siger han indirekte, at Luthers kamp var forgæves! Men også det er en løgn, for Gud advarer os kraftigt om at skille os ud fra Skøgen! Jesus advarede sine disciple imod farisæernes surdej – men han advarer os også imod Skøgens vederstyggeligheder:


Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. (Åb 18,4)



Profetisk bekræftelse?


Ulf Ekman fortæller, at han ved hver eneste vigtig skillevej i livet har fået en bekræftelse, ofte gennem en profetisk hilsen. Og denne gang var ingen undtagelse.


For nylig sendte Paven en hilsen til en konference, som Kenneth Copeland holdt i USA. Samme dag fik Ulf en telefonsamtale fra en prædikant, som netop havde været med på konferencen, men som ikke vidste noget om den situation, som Ulf og Birgitta Ekman stod i.


Manden som ringede, fortalte, at han havde været med til det omtalte møde. Derefter råbte han i telefonen: ’Gud siger til mig: Det, I vælger, er det rigtige. Det sted, hvor I er på vej hen, er det rigtige sted. Det, I føler, I skal gøre, skal I gøre. I skal gå til katolikkerne. I skal gøre det, I har valgt at gøre’.

For Ulf og Birgitta blev dette endnu en bekræftelse på den beslutning, de allerede havde taget.

Men for os andre og for enhver bibeltroende kristen er det, til gengæld, en bekræftelse på den dæmoniske magt der både står bag Kenneth Copeland og Den Katolske Kirke!